Tak fordi du afleverer dit password…
Tak fordi du afleverer dit password...
Af hjertet tak.
Tak fordi du lige giver mig dit password til Facebook.
Arrrrrrrr det gør du vel ikke vel?
Nej det er slet ikke sikkert at du gør det og hvis du så endelig giver mig chancen for at gætte dit password, så gør du det sikkert ikke med vilje.
Men lad mig lige spørge dig, er det noget du tænker på?
Har du fået din Facebook konto hacked og ikke kunne få den tilbage?
Lad mig fortælle en lille historie fra den virkelige verden.
Jeg har som mange andre gennem rigtig mange år haft en Facebook konto, naturligvis også en Instagramkonto og en Messenger. Hvem har ikke det.
Jeg har arbejdet med Facebook i mange år proffesionelt, så ved hvad man må og hvad man ikke må. Hvad man må skrive og hvilke billeder der er ok og hvilke der er ren No Go.
Jeg havde en del sider som jeg var admin på og sider jeg har arbejdet på i mange år med god content samt flotte billeder og med en del følgere.
Over natten fik jeg lukket alt, Facebook, Instagram, Messenger…..
Det er jo virkelig nemt da det jo er Facebook der ejer samtlige platforme.
Efter flere mdrs kamp måtte jeg opgive at få min konto tilbage. Der var ingen forklaring, ingen at ringe til, ingen at maile, chatte eller på anden måde at kommunikerer med.
Det var bare ærgerligt så jeg måtte starte op fra bunden igen.
“Facebook, instagram og Messenger er ejet af den samme, så hvis de lukker dine konti ned, så er du bare på den og der er ingen garanti for du får dem tilbage.”
Hvad er så egentlig problemet?
Vi er vanemennesker og det gør sig også gældende på nettet.
Dagligt bliver vi bedt om koder og passwords til alt mellem himmel og jord og hvem har ikke stået i situationen hvor vi har glemt både hvilken mailadresse man nu har oprettet programmet i og ikke mindst hvad det nu vare for et password vi benyttede.
Her kommer så det med at være vanedyr.
Vi har statistisk en mani med at benytte ting vi kan huske og relaterer til fra vores liv.
Mit spørgsmål til dig er følgende.
Har du nogensiden brugt…
Dit første dyr
Din første bil
Dine børns navne
Din adresse
1234
Det første tlfnummer du havde
“Bare fortsæt listen for du ved jeg har ret…”
Derfor skal du bare lade være
Det er ikke helt uden grund du derfor ser lige præcis spørgsmål på disse ting på Facebook.
Dem der sidder bag skærmen med elefanthuen på er kyniske og søger lige præcis de informationer fra dig. De ved lige præcis hvad der er i top 50 over brugte passwords på nettet. Hvis du er så venlig at afleverer de informationer til dem, så kan de lave et krydsscan, gerne med tal da vi ofte bliver mødt af sider der vil have en kombination af tal og bogstaver.
Du har med garanti brugt din adresse/første adresse samt 1234 eller en anden talkombination i dit password.
Så næste gang du rammer sådan et spørgsmål på Facebook, så stop lige op og spørg dig selv hvorfor det lige er at en profil du slet ikke kender spørger dig om dette?
Hvad vil profilen bruge den information til?
Så gør dig selv den tjeneste, lad nu bare være.
Svar ikke på disse spørgsmål og husk nu at bruge 2 faktor adgangskoder så du ikke mister det hele som jeg desværre gjorde.